Uddannet tandlæge i 1984 og privatpraktiserende tandlæge i Randers siden 1985. Grundlægger af TandlægeCentret på sin nuværende adresse i 2006 og i dag medejer.
Jeg interesserer mig særligt for:
At patienter i TandlægeCentret på et velinformeret grundlag får den behandling, de efterspørger.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At møde gode kollegaer og glade patienter – og bevidstheden om, at de i TandlægeCentret bliver behandlet af et bredt team af dygtige behandlere.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Sport (badminton, tennis, vandsport og fitness) samt hygge og samvær med familie og venner.
Uddannet tandlæge i 2004. Ansat i TandlægeCentret i 2007 og medejer siden 2012.
Jeg prioriterer efteruddannelse højt og deltager i kurser og konferencer i både ind- og udland – senest i kosmetisk tandpleje og kirurgi ved Hürzeler und Zuhr i München.
Jeg interesserer mig særligt for:
- Paradontal kirurgi
- Plastbehandling
- Bidhævning og -rekonstruktion
- Snorkeskinner
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Mine dejlige kolleger, vores faglige sparring og vores skønne omgivelser.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At bruge tid sammen med min familie, rejse, lave mad, dyrke pilates og yoga.
Uddannet tandlæge i 2008 og medejer af TandlægeCentret siden 2012.
Jeg interesserer mig særligt for:
- Digitalt smile design og 3D planlægning samt CAD CAM teknologi
- Kosmetisk tandbehandling med æstetisk plast, keramiske facader eller kroner
- Bidfunktion og rekonstruktion
- Behandling af tandsæt med syreskader eller slid
- Erstatning af manglende tændeR
Jeg prioriterer højt at være opdateret på sidste nye viden og teknikker via kurser i både Danmark og udlandet.
Jeg har desuden en passion for at undervise og har siden 2014 undervist danske tandlæger i “Infraktioner og behandling med plast” samt “Smile design og helkeramik”. Se mere om kurser samt eksempler på behandlinger på soerenzedlitz.dk
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Mine gode kollegaer samt den uhøjtidelige og gode stemning. Derudover det høje faglige niveau, der driver alle vores beslutninger. Uanset hvilket spørgsmål man måtte have til en behandling, er der en kollega i huset, der kan hjælpe. Vi er rigtig stolte af, at mange tandklinikker i Jylland viser os den tillid at henvise behandlinger til os.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At være sammen med familie og venner. Jeg går meget op i madlavning og bagning (jeg har en gammel surdej, der hedder Lars, som har vist sig at være ganske udødelig). Derudover er jeg passioneret lystfisker i både Danmark og udlandet . Hvis der en gang imellem er mere tid til overs, går jeg på jagt.
Uddannet tandplejer i 2009 og efterfølgende tandlæge i 2014. Ansat i TandlægeCentret siden 2014.
Jeg interesserer mig særligt for:
Min interesse ligger særligt indenfor kirurgi, herunder fjernelse af visdomstænder, knogleopbygning, implantatkirurgi mm. Jeg har været i Frankfurt og gennemført min ‘Master in Oral Implantology’.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
De gode og moderne rammer på klinikken samt de gode kollegaer og rare patienter.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Udenfor klinikken er jeg familiefar og bruger mest mulig tid sammen med familien.
Uddannet tandlæge i 2013. Ansat i TandlægeCentret siden 2015.
Jeg interesserer mig særligt for:
Genopbygning af det slidte tandsæt med plast samt kroner og broer. Vi kan som tandlæger aldrig gøre det så godt som det, naturen har givet os, men det at forsøge at komme så nært som muligt i funktion og æstetik, synes jeg er meget interessant og tilfredsstillende.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At kunne sparre med mange dygtige kollegaer med hver deres interesseområde.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Når jeg har siddet ned ved stolen en hel dag, holder jeg af at komme ud i naturen med familien.
Uddannet tandlæge i 2013. Ansat i TandlægeCentret siden 2015.
Jeg interesserer mig særligt for:
- Generel tandbehandling: Jeg kan godt lide at have overblik, lave behandlingsplaner og generel tandbehandling – og henvise til mine dygtige kollegaer ved særlige opgaver som rodbehandlinger eller store rekonstruktioner. Jeg ser mig selv som en slags klasselærer for mine patienter.
- Tandlægeangst: Jeg kan godt lide at hjælpe mennesker til at få den bedst mulige oplevelse med at gå til tandlæge. Min eminente assistent, Nanna, og jeg møder mine patienter med åbenhed, forståelse, omsorg og lidt humor til at lette stemningen.
- Samarbejde med bøjletandlæger: Jeg har beskæftiget mig en del med mindre bøjlebehandlinger og har nu min egen lille niche med at lave de såkaldte retainere. Jeg arbejder sammen med vores bøjletandlæger og modtager henvisninger internt og fra andre klinikker.
- Røntgenbeskrivelser: Jeg er uddannet i at beskrive 3D-røntgen optagelser og trives med at sidde og nørde med dette.
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er mine gode kollegaer og vores allesammens engagement i vores arbejde, vores patienter og hinanden. Klinikken summer altid af liv, og her er plads til både grin og gråd – og bare rigtig god stemning. Rent fagligt er det helt fantastik at arbejde sammen med nogle af de dygtigste mennesker, jeg kender! Jeg henviser internt med fuldstændig ro i maven, fordi jeg ved, at mine patienter kommer i de bedste hænder. Klinikken er meget innovativ, og vi ansatte bliver altid bakket op i at dygtiggøre os med relevante kurser og godt udstyr.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
I mit privatliv er jeg en udpræget “hyggetante” og holder allermest af at tilbringe tid med min mand, vores familie og vores venner – og god mad. Jeg prøver til med forskellige motionsformer – men ender altid med at befinde mig bedst med en gåtur i naturen eller yoga foran tv’et. Jeg holder af kunst, design og håndværk og finder en gang imellem selv kreakassen frem. Og så er jeg tosset med puslespil.
Uddannet tandlæge i 2014. Ansat i TandlægeCentret siden 2016.
Jeg interesserer mig særligt for:
Rodbehandling og cariesterapi. Jeg har også stor erfaring med tandlægeangste patienter, og for mig er det vigtigt at skabe trygge og professionelle rammer omkring tandlægebesøget. Hos mig er der plads til alle!
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At have så mange gode og dygtige kollegaer, som skaber god stemning klinikken og holder en høj faglig standard.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Hyggelige stunder med familie og venner. Bagning og kreativ leg med mine to børn.
Uddannet tandlæge i 2019. Ansat i TandlægeCentret siden 2020.
Jeg interesserer mig særligt for:
- Æstetisk tandpleje; alt fra små justeringer til større genopbygninger af smil med både plast- og keramikløsninger. Behandlinger laves om nødvendigt på baggrund af smile designs, der kan simulere de endelige resultater.
- Behandling af slidte tænder som følge af parafunktion eller syreskader.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Inspirerende, ambitiøse og dygtige kollegaer, som bidrager til et unikt tværfagligt samarbejde os kollegaer imellem. Nye teknologiske løsninger som f.eks. 3D scanner, CBCT røntgen og professionelle kameraer til smile design. Alt dette muliggør, at vi kan udføre enhver type behandling i huset.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Jeg elsker at bruge min fritid på alt fra mindre hobby projekter til større renoveringer i det hus, min kæreste og jeg overtog i 2020. Derudover bruger jeg meget tid med kammeraterne, når det gælder motion, Premier League kampe eller et glas vin i vores selvopfundne vinklub.
Uddannet tandlæge i 2011. Ansat i TandlægeCentret siden 2021.
Jeg interesserer mig særligt for:
At gøre tandlægebesøget til en god og tryg oplevelse. Jeg har fokus på det æstetiske og elsker at arbejde med plast og lave flotte helkeramiske kroner og broer.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg sætter stor pris på den høje faglighed i TandlægeCentret. Vi kan tilbyde den bedste løsning til alle vores patienter. Jeg nyder min dagligdag som er fyldt med glade kollegaer og tilfredse patienter.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At holde mig sund og aktiv. Jeg vægter højt at have kvalitetstid med min mand, to børn, familie og gode venner.
Uddannet tandlæge 2012. Ansat i TandlægeCentret siden 2022.
Jeg interesserer mig særligt for:
Generel tandbehandling, større behandlingsforløb, parodontal behandling og visdomstandsfjernelse.
Jeg vægter grundig information og forklaring højt – dette danner grundlag for et godt samarbejde. Gennem mit flair for angste patienter oplever jeg, at mange føler sig trygge ved at komme hos mig.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Menneskene – både patienterne og kollegaerne, de moderne rammer og den gode stemning, som alle bidrager til. Den faglige sparring og udvikling er også et kæmpe plus.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At være sammen med min familie og holde mig sund ved at løbe. Jeg elsker at slå hovedet fra, når jeg laver renoverings- og havearbejde. En svaghed er, at jeg ser alt for meget fodbold – helst Premier- og Champions League.
Uddannet tandlæge i 2013, tilknyttet TandlægeCentret siden 2016 – fuld tid siden 2021.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg arbejder som rodbehandlingstandlæge og modtager henvisninger fra andre tandlæge fra heler landet inden for rodbehandlinger. Jeg holder desuden kurser omkring rodbehandlinger.
Jeg har, siden jeg blev uddannet i 2013, interesseret mig for rodbehandling, og siden 2016 har jeg kun arbejdet med rodbehandlinger – det vi tandlæger kalder endodonti. Endodonti er arbejdet for at holde tandens nerve sund – og i de tilfælde hvor det ikke er muligt, så erstatte nerven med en rodfyldning, så tanden og vævet omkring den kan være sundt i mange år efter behandlingen. Ofte har de patienter der kommer til mig smerter, hvorfor smerteudredning og -dækning er en stor del af mit arbejdsliv.
Detaljer er af største vigtighed, når det kommer til rodbehandlinger; bakterier finder den mindste mulighed for at vokse og give infektion, hvorfor der ikke er plads til at noget overses. Jeg udfører derfor alle behandlinger under operationsmikroskop.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg har valgt praktisere fra TandlægeCentret, da der er et unikt sammenhold. Blandt tandlægerne kender jeg de fleste helt tilbage fra studietiden, og klinikassistenter og tandplejere har for de flestes vedkommende været i huset i rigtig mange år. Det giver stabilitet til udvikling og til at holde det højst faglige niveau. For mig er det helt specielt at kunne arbejde sammen med dygtige kollegaer, der indenfor hvert deres felt udviser stor omhyggelighed og faglig stolthed.
De fysiske rammer og det udstyr, vi har i TandlægeCentret, vil jeg vurdere til at være blandt landets bedste, og det gavner både personale og patienter.
Klinikken er tandlægeejet, så fokus er altid på at optimere til gavn for patienterne – der er aldrig langt fra tanke til handling hos Steffen, Maria og Søren, der alle er nogle fantastiske ledere.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Privat bor jeg i Århus med min kone og vores tre børn, August, My og Frans. Jeg har i 12 år dyrket cross fit – men motionerer i dag mest på min racercykel, og det hænder, at jeg tager cyklen de 40 km på arbejde.
Fun fact: Jeg er håndværker ind til benet, og jeg startede mit arbejdsliv som jord/beton arbejdsmand.
Uddannet tandlæge i 2004 og siden specialtandlæge i 2009. Tilknyttet TandlægeCentret siden 2018.
Jeg interesserer mig særligt for:
Det primære fokus i mit arbejde er tandregulering hos unge og voksne. Her behandler jeg både med fast apparatur (“togskinner”) og clear aligners med lige stor fornøjelse. Det er altid dejligt at skabe et flot smil med udgangspunkt i patientens egne intakte tænder. Det er også rigtigt spændende at lave den indledende tandregulering forud for en større rekonstruktion af et nedslidt tandsæt hos egen tandlæge.
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
TandlægeCentret skaber de perfekte rammer for et effektivt samarbejde mellem de forskellige behandlere på klinikken. Det er nemt at række ud og involvere en kollega i en problemstilling – og løse en mere kompleks behandling i fællesskab.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At slappe af med familien.
Uddannet tandlæge i 2004 og siden specialtandlæge i tandregulering i 2019. Tilknyttet TandlægeCentret siden 2021.
Jeg interesserer mig særligt for:
Symmetri og det naturlige.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Det exceptionelt høje faglige niveau kombineret med en personalesammensætning af fede personer, der kan få en mandag til at føles som en fredag.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At løbe og vandre.
Uddannet tandplejer i 1994. Ansat i TandlægeCentret siden begyndelsen.
Jeg interesserer mig særligt for:
Forebyggelse og behandling af parodontose.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At have verdens bedste kolleger.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At være fysisk aktiv og hygge mig med familie og venner.
Uddannet tandplejer i 2004 og ansat i TandlægeCentret siden.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg interesserer mig særligt for paradentose og behandling af dette.
Uddannet tandplejer i 2005. Ansat i TandlægeCentret siden 2011.
Jeg interesserer mig særligt for:
Mine kerneværdier er forebyggelse via indsigt, oplysning og instruktion.
Mine fokusområder er paradentose og tandlægeskræk.
Jeg interesserer mig særligt for:
Parodontosebehandlinger, sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tandpleje i form af instruktion og motivation samt behandling af patienter med tandlægeskræk.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Alt under et tag, faglig sparring med dygtige kollegaer samt super godt kollegaskab.
Uddannet tandplejer i 2016. Ansat i TandlægeCentret siden 2017.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg arbejder som tandplejer, hvor jeg primært varetager undersøgelser, mundhygiejnekontroller, tandrensninger samt behandling af parodontitis.
Jeg interesserer mig særligt for at give patienterne en god oplevelse og god behandling, hvilket gør det fælles samarbejde langt og trygt!
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er de fantastiske kollegaer, sammenholdet, det høje faglige niveau og den flotte klinik, som skaber en rolig og varm atmosfære for os og patienterne.
Uddannet tandplejer i 2013. Ansat i TandlægeCentret siden 2021.
Jeg interesserer mig særlig for:
Jeg interesserer mig særligt for parodontitis, som er en af mine spidskompetencer og har meget fokus på forebyggelse. Jeg synes, det er vigtigt at skabe tryghed for mine patienter ved at lytte og vejlede.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er alle mine dygtige og kompetente kollegaer. Her finder du kvalitet, høj faglighed og et godt sammenhold.
Når jeg ikke arbejder, holder jeg af:
Når jeg ikke er på arbejde holder jeg af at være sammen med min familie og venner. Jeg samler på oplevelser og elsker at rejse. Jeg bor sammen med min mand og vores to børn i Randers, hvor jeg er født og opvokset.
Udlært klinikassistent i 1986, ansat ved tandlæge Steffen Jørgensen siden og derfor ansat i TandlægeCentret siden begyndelsen. Desuden arbejdsmiljørepræsentant siden 2015.
Jeg interesserer mig særligt for:
- Et godt arbejdsmiljø for mine kolleger
- Generelt klinikassistent arbejde, kosmetisk tandpleje, kirurgi
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg sætter stor pris på mine kolleger og et godt samarbejde.
Udlært klinikassistent i 1998. Ansat i TandlægeCentret siden 2001.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg samarbejder med tandlæge Dennis Johansen og assisterer ved almindelig tandbehandling, behandling under narkose samt ved operationer som f.eks. fjernelse af tænder/visdomstænder, implantatindsættelse, sinusløft og lignende.
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
Det høje faglige niveau og selvfølgelig mine kollegaer.
Udlært klinikassistent i 1986. Ansat i TandlægeCentret siden 2007.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg assisterer rodbehandlingstandlæge Kristian Illemann og er indkøber.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
I TandlægeCentret har jeg verdens bedste kollegaer. Der er en god og afslappende atmosfære.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Min fritid bruges på familie, venner og fritidsinteresser.
Ansat i TandlægeCentret siden 2007 og udlært klinikassistent i 2009.
Jeg interesserer mig særligt for:
Min rolle til daglig er at assistere tandlæge Maria Boddum og passe sterilisationen. Jeg har stor interessse i at arbejde med alle typer behandlinger, da en afvekslende dag er med til at motivere mig.
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg nyder at møde ind til et super godt team, hvor sammenhold og sparring har høj prioritet.
Ansat i TandlægeCentret siden 2010 og udlært klinikassistent i 2012.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg assisterer tandlæge Søren Zedlitz og min faglige interesse er protetik og kosmetiske behandlinger.
Det bedste ved TandlægeCentret er:
Høj faglighed, gode kollegaer og godt sammenhold!
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Familien og naturen.
Udlært klinikassistent i 1983. Ansat i TandlægeCentret siden 2015.
Jeg interesserer mig særligt for:
At få patienter til at føle sig godt tilpas i stolen samt lave facader, broer og opbygninger af nedslidte tænder i samarbejde med tandlæge Anders Wedel.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At der er et fantastisk dejligt arbejdsklima og dejlige kollegaer.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At spille en masse golf, gå lange ture med min hund, hygge med familien og venner.
Udlært klinikassistent i 2015 og ansat i TandlægeCentret siden.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg er lidt en blæksprutte, der arbejder på klinik – men kan også findes i receptionen og i sterilisationen.
Min store interesse er bøjlebehandlinger. Et par dage om ugen arbejder jeg med klinikkens bøjletandlæger, hvor jeg finder stor glæde i at hjælpe folk til at få det smil, de har drømt om. Et par dage om ugen arbejder jeg sammen med min faste makker, tandlæge Anne Stine Hedelund.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Alle mine dejlige kollegaer! Det er altid en fornøjelse at møde ind til glade kollegaer, der har omsorg for hinanden. Den høje faglighed er med til en god sparring alle kollegaer imellem, og så er der rig plads til at udvikle sig fagligt.
Når jeg ikke er på arbejde holder jeg af:
Jeg bruger meget tid med familie og venner. Mine interesser er kunst, kultur og mode. Og så er æstetik og farver er en vigtig del af mig!
Ansat i TandlægeCentret siden 2015 og udlært klinikassistent i 2018.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg assisterer ved tandlægestolen, arbejder i sterilisationen samt arbejder som “flyver” i hele klinikken. Jeg synes, alle behandlinger er meget spændende, men rodbehandlinger og operativ fjernelse af visdomstænder skiller sig mere ud, da de er lidt mere krævende.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Alle kollegaer er søde og rare, chefer er åbne og forstående. Meget fleksibel arbejdsplads. Ny og lækker klinik.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Når jeg ikke er på arbejde, kan jeg godt lide at træne – det er godt både psykisk og fysisk. Jeg elsker også at rejse for at se og prøve nye ting.
Jeg interesserer mig særligt for:
Til dagligt arbejder jeg i sterilisationen, som er mit ansvarsområde. Desuden har jeg mange små opgaver i løbet af dagen, såsom hjælp til tandplejerne. Nogle gange kommer jeg ind i klinikken og assisterer en tandlæge. Andre gange støber jeg aftryk ud til gipsmodeller og laver et par blegeskinner. Det er et krævende arbejde, hvor teknik og præcision er vigtigt.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
En god stemning spiller en vigtig rolle for alle. Alle prøver på at være venlige og hjælpsomme.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At være doven; jeg kan sove længe med mine to fede katte, bagefter gå en tur med min gamle gravhund og senere spise brunch med en kop engelsk Lipton te. Total afslapning og livsnydelse.
Udlært klinikassistent i 2010. Ansat i TandlægeCentret siden 2018.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg assisterer for bl.a. specialtandlægerne i tandregulering. Mine opgaver på en dag er at assistere ved stolen, føre journal, optage røntgen, tage digitale aftryk, tage kliniske fotos – og heldigvis snakke en masse med patienterne.
Det som interesserer mig særligt lige nu er at få mere viden indenfor tandregulering.
Det bedste ved at arbejde i tandlægeCentret er:
Et helt team af inspirerende og motiverende kollegaer. Jeg føler altid, jeg møder ind til kollegaer, som gør alt hvad de kan for at dagen kan lykkes på bedste vis.
En klinik i fuld udvikling, med tårnhøj faglighed og fokus på fællesskabet i klinikken.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Når jeg ikke er på klinikken, er der tid til en løbetur, se venner og familie.
Udlært klinikassistent i 2004. Ansat i TandlægeCentret siden 2021.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Det er dejligt at være et stort team og have mange kollegaer. Det er ikke altid, at dagene er ens, og det gør det hele meget mere spændende for mig.
Udlært klinikassistent i 1990. Ansat i TandlægeCentret siden 2021.
Jeg interesserer mig særligt for:
Kosmetisk behandling, kirurgi samt omsorg for bange patienter.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg har nogle super skønne og dejlige kollegaer, som alle er dygtige. Vi laver alle slags behandlinger i huset, hvilket gør, at der er stor faglig sparring imellem behandlerne.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Min fritid bruger jeg flittigt i fitness eller ude i naturen.
Ansat i TandlægeCentret siden 2022.
Udlært klinikassistent i 2016. Ansat i TandlægeCentret siden 2022.
Udlært klinikassistent i 1992. Ansat i TandlægeCentret siden 2017.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg sætter en dyd i at optimere behandlernes aftalebøger, så alle som måtte ønske tider i TandlægeCentret kan få mulighed for dette.
Det bedste ved, at arbejde i TandlægeCentret er:
Jeg får mulighed for at være den bedste udgave af mig selv, da alle har hver deres rolle på “holdet”, og det ser jeg som en kæmpe fordel.
Når jeg ikke er på arbejde holder jeg af:
Al udendørs aktivitet – især løb, cykling og lange vandreture. Jeg er særligt glad, når jeg kan lokke familien med og har husket kagen 😉
Uddannet klinikassistent i 1998. Ansat i TandlægeCentret siden 2018.
Jeg interesserer mig særligt for:
Jeg arbejder som receptionist og IT-ansvarlig og interesserer mig især for forsikringssager, kommuneansøgninger og varetagelse af henvisninger til klinikken.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
Den gode stemning, der altid er på klinikken, samt et der bliver sørget for, at alle har det godt.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At være på camping med min mand og tre børn.
Uddannet revisor. Ansat i TandlægeCentret siden 2008.
Jeg interesserer mig særligt for:
At der er styr på det økonomiske.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret:
Det er at være en af holdet i fantastiske omgivelser – blandt de bedste kollegaer og en kompetent ledelse. Simpelthen den bedste arbejdsplads.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
Jeg dyrker yoga, cykling og løb. Jeg nyder naturen, læser og strikker, nyder mine børn og børnebørn, hygger med mine veninder og vores venner. Fun fact er, at jeg i en alder af 60+ er ved at få rettet tænder.
Udlært klinikassistent i 1989. Ansat i TandlægeCentret siden begyndelsen.
Jeg startede som klinikassistent hos tandlæge og tidligere medejer af TandlægeCentret, Lars Roed Andersen i 1998 og arbejdede i den funktion i mange år. Siden 2017 har mit virke i TandlægeCentret været som daglig leder.
Jeg interesserer mig særligt for:
At personalet i TandlægeCentret trives og har det godt. Jeg vil alle det bedste og gør, hvad jeg kan, så alle får en god arbejdsdag.
Det bedste ved at arbejde i TandlægeCentret er:
At jeg har medindflydelse på mange beslutninger, der også kommer mine kollegaer til gode. Jeg er så heldig at have rigtige søde chefer at sparre med og super skønne kollegaer at møde ind til hver dag. Jeg brænder for mit job og føler mig meget taknemmelig for mit arbejde.
Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af:
At dyrke fritidsinteresser som svømning, løb, gåture, styrketræning og passe mine heste. Jeg er behandler indenfor alternativ behandling i akupunktur i TKM og massage samt er i gang med en fireårig uddannelse som gestaltpsykoterapeut, færdig juni 2024.




































