Dagens åbningstider Lukket

Overvejer du at få rettet dine tænder? Se mere om tandregulering her

Er du mellem 18 og 21 år? Se din mulighed for at få gratis tandlæge her

Din tandlæge i Randers

Tandblegning

Hvis dine tænder er blevet mørkere, kan du få flotte hvide tænder igen med tandblegning

S6A1255-1

Der kan være flere årsager til at tænderne misfarves. Visse fødevarer med til at gøre tænderne mørkere og de helt store syndere er kaffe, te og rødvin. En endnu større kilde til misfarvede tænder er tobaksrygning. Nogle mennesker har desuden genetisk større risiko for at få gule tænder. Misfarvninger er ikke skadelige for tænderne, men mange er generet af det kosmetisk og flere i en grad, hvor de ikke har lyst at smile med tænderne. Derfor er der også en del, som vælger at få en kosmetisk tandblegning, så tænderne bliver lysere igen.

Der er to former for tandblegning:

– Hjemmeblegning af tænderne med individuelt fremstillet skinner. Mest almindelige blegning som alle kan få glæde af.

– Intern blegning af tænder ved misfarvning efter rodbehandling eller traume.

Typisk forløb

  • Måling af tandfarve inden start
  • Aftryk til blegeskinner
  • Fremstilling af individuelle blegeskinner
  • Udlevering af blegeskinner og instruktion i brug
Blegevideo-tcv

Hvide tænder med tandblegning

smiledesign-smil--scaled

Hjemmeblegning med Opalescene tandblegning

Her på klinikken tilbyder vi hjemmeblegning med rigtig gode resultater. Hjemmeblegning betyder, at man lysner dine tænder generelt. Vi fremstiller blegeskinner, der passer præcist til dine tænder, og opfylder derved alle de skarpe lovkrav til hjemmeblegning. En hjemmeblegning med individuelt fremstillede skinner er en sikker behandling der sikrer et flot og holdbart resultat. Vi anvender kun blegegel fra en af verdens absolut førende producenter, nemlig Ultradent med produktet Opalescene.

Intern blegning af en tand

En tand kan blive misfarvet efter en rodbehandling. Dette skyldes at farvestoffer fra blødning inde i tanden kan trænge ud i tanden og gøre den misfarvet. Ofte i en blålig, grålig eller brunlig nuance. Dette kan være til stor gene og mange mister lysten til at smile, når de har en eller flere tænder, de er flove over. I dag kan vi i mange tilfælde lysne tanden ved at blege den indefra. Det er en skånsom procedure, hvor vi fjerner lidt af den gamle rodbehandling i toppen. Herefter lægger vi et blegemiddel ind i hulrummet i tanden og lukker til med en midlertidig fyldning. Det kræver ofte flere besøg, men af kort varighed, inden den interne blegning er færdig. Hvis tanden i øvrigt er intakt, er en intern blegning ofte den endelige behandling. Er tanden i forvejen forsynet med plast eller gammel facade/krone, kan det ofte være nødvendigt med en ny facade/krone efterfølgende. Denne vil så kunne laves langt flottere end tidligere, da grundfarven i tanden nu vil være mere naturlig.

Misfarvede fortænder efter gamle rodbehandlinger. Efter blot 3 ugers forløb er tænderne meget lysere.

Hvordan virker det?

Misfarvninger kan sidde både udenpå tænderne og længere inde i tanden i mikroskopiske sprækker og porøsiteter. Misfarvningerne skyldes farvestoffer (pigment) der aflejres med tiden. Vores blegegel indeholder aktive stoffer der frigør iltpartikler, som nedbryder farvestofferne. Det er kun blegegeler, der har en effekt på de farvestoffer, som sidder i de dybere dele af tanden. Resultatet er lysere tænder og et flot smil.

Kan alle få bleget tænder?

En tandblegning i TandlægeCentret er en forudsigelig og sikker behandling. Tænder er forskellige, og behandlingstiden for en tandblegning kan variere. Vi vil snakke med dig om dine forventninger til den endelige farve på tænderne og vurdere, om det er realistisk. Kroner, broer, fyldninger og facader bleges ikke. Det skal der tages højde for inden behandlingen. Tal med din tandlæge eller tandplejer, om en tandblegning kan være en løsning for dig.