Dagens åbningstider Lukket

Overvejer du at få rettet dine tænder? Se mere om tandregulering her.

Vil du af med din tandlægeskræk? Se hvordan vi kan hjælpe dig her.

Maria-og-Xenia-tager-imod-pt-format-43

Din tandlæge i Randers

Parodontose

Få hjælp til at bekæmpe parodontosen så du kan beholde dine tænder så længe som muligt

Der er forskellige årsager til, at man får parodontose. Dårlig mundhygiejne, stress, rygning, systemiske sygdomme (fx diabetes) eller arvelighed er kendte risikofaktorer. Mangel på D- og C-vitamin har også vist sig at have en sammenhæng med parodontose.

Der ses en tydelig sammenhæng mellem rygning og paradentose. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig ind i vævet og dermed har man en dårligere heling. Vævet bliver simpelthen dårligere til at “rense” de uønskede bakterier væk. Vi anbefaler altid et rygestop for at få det bedste resultat af en parodontose behandling.

Typisk forløb

  • Der laves en PUD (parodontal undersøgelse og diagnostik) evt. suppleret med røntgenbilleder
  • Behandlingsplan og overslag gennemgås
  • Tænderne renses både over og under tandkødskanten, bakterie fjernes og rodoverfladen glattes
  • Grundig instruktion i hjemmetandpleje
  • Kontrol af opheling og mundhygiejne
  • Plan for videre forløb med rensning og evt. parodontal kirurgi

Hvad er tandkødsbetændelse?

xenia-behandling-2-scaled

Tandkødsbetændelse ses som rødt og hævet tandkød, der let bløder og er ømt. Tandkødsbetændelse kommer hvis plak og tandsten sidder for længe og irriterer gummen. Det kan behandles ved at børste tænderne grundigt, bruge mellemrumsbørster hver dag og få regelmæssig tandrensning hvor tandsten fjernes. Ved tandkødsbetændelse er der ikke sket varig skade af tandkød eller knogle.

Hvad er parodontose?

Parodontose er en tandkødsbetændelse, der har spredt sig ned omkring tandroden. Det gør, at fibrene som hæfter tanden til knoglen ødelægges, og knoglen trækker sig tilbage. Ubehandlet vil det betyde, at tænderne kommer til at sidde løse og måske endda mistes. Parodontose er en meget udbredt sygdom hos voksne i Danmark. Mange oplever blødning fra tandkød, dårlig ånde og smag, smerter, løsning af tænder, tænder der flytter sig og i sidste ende tab af tænder.

En ubehandlet kronisk betændelsestilstand i tandkød og knogle kan svække ens immunforsvar og øge risikoen for kroniske sygdomme som fx hjerte/kar lidelser og diabetes. Omvendt kan kroniske sygdomme også forværre parodontose eller give parodontose.

S6A2757-2

Behandlingen

Når vi kontrollerer for parodontose, så måler vi lommen mellem tandkød og tand. En sund tandkødslomme er 2-3 mm, og ved parodontose er den over 4 mm.

Opdager vi en eller flere lommer over 4 mm ved det årlige tjek – skal du have en udvidet parodontose undersøgelse (PUD). Denne indeholder en fuld måling og registrering af tandkødslommerne (6 mål pr. tand), måling af hvor tandkødsranden befinder sig, samt løsning af tænder og andre sygdomstegn. Det vil sige vi får et fuldstændigt billede af, hvor langt sygdommen har udviklet sig, og vi har dermed et udgangspunkt for at følge sygdommen, og lave den rigtige behandlingsplan til dig.

Hvis vi finder en ændring af forholdene ved den årlige undersøgelse, er der behov for at lave en ny PUD, så vi kan tage nye mål og sammenligne med tidligere mål.

Når vi har alle registreringerne fra PUD og evt. supplerende røntgenbilleder, kan vi behandle for parodontose. Behandlingen indebær en grundig rensning over og under tandkødskanten, fjernelse af bakterier samt afglatning af rodoverfladen, så nye belægninger ikke kan sidde fast. Det kan ofte være nødvendigt at anvende lidt lokalbedøvelse forud for behandlingen, så det er muligt at rense optimalt uden hensyntagen til om du mærker noget. Formålet med behandlingen er, at vævet får en chance for at hele og stramme op omkring tanden. Parodontoserensninger udføres af vores tandplejere, da de er specialuddannede til at behandle parodontose.

Samarbejdet mellem dig og behandleren er vigtigt for at opnå et godt resultat. Vi kan hjælpe med at rengøre tænderne for tandsten og belægninger, men det skal følges op med en grundig børstning dagligt for at opnå størst effekt. Hjemmetandplejen spiller derfor en rigtig stor rolle for at vedligeholde tandplejerens rensning og undgå forværring.

Hvis der ved kontrollen 3-4 måneder efter PUD og rensning, ikke er sket en forbedring, og der fortsat ses tandkødslommer på >6mm, så anbefaler vi parodontal kirurgi. Formålet med dette er at mindske tandkødslommen, så der lettere kan renses og børstes grundigt og vi forhåbentlig kan bremse udviklingen af parodontosen.

Tænderne kan i nogle tilfælde syne lidt længere efter parodontal kirurgi, men gevinsten skal gerne være at du kan bevare egne tænder i længere tid.

Line-ved-unitor-format-kvadrat

Kontrol og rens hver 3-4 måned

Efter en rensning tager det 3-4 måneder for bakterierne i tandkødslommerne at bygge sig selv om til igen at blive skadelige. Udsættes kontroller og rensninger får du derfor ikke det optimale ud af paradentosebehandlingen og situationen kommer ikke under kontrol. Konsekvensen er, at dine tænder mister unødigt fæste, og prognosen for at du kan bevare egne tænder livslangt nedsættes. Derfor er det vigtigt at overholde de anbefalede intervaller på 3-4 måneder, når du er i gang med et parodontoseforløb.

Vi tager stilling til indkaldeintervallet hver gang vurderet ud fra resultatet af sidste rensning, samt hvor grundigt du har gjort tænderne rene med de hjælpemidler, vi har anbefalet dig.

Maria-med-pt-format-45-1
DSC_0508-1
Maria-og-Line-ved-stolen-format-kvadrat
Ann-paa-klinik-format-169
DSC_9926-scaled
DSC_9740-1
S6A2557-1
DSC_9843