Dagens åbningstider Klinik: 07.15 - 15.00Telefon: 07.45 - 14.45

Overvejer du at få rettet dine tænder? Se mere om tandregulering

Vil du af med din tandlægeskræk? Se hvordan vi kan hjælpe dig her

Din tandlæge i Randers

Tandkirurgi

Typiske indgreb med tandkirurgi kan være i forbindelse med knogleopbygning, parodontose, rodbehandling, fjernelse af visdomstænder eller kosmetiske tandkødsoperationer

Palle-og-Dennis-format-43

Hos TandlægeCentret har vi et højtuddannet team af tandlæger og tandplejere indenfor kirurgiske indgreb og tilbyder derfor alle typer tandkirurgiske behandlinger i vores egen klinik. Alle kirurgiske behandlinger udføres smertefrit og vi garanterer, at bedøvelsen lægges af nogle af landets bedste på området.

Er du nervøs inden behandlingen anbefaler vi som regel beroligende medicin, som vi har rigtig god erfaring med. Vi kalder det ofte “lattergas i pilleform”, da effekten kan sammenlignes. Rigtig mange som ellers har insisteret på at komme i fuld narkose, har fået behandling med rigtig godt resultat på den måde. Og så har de sparet en masse penge og risici for komplikationer i forbindelse med narkose.

Typisk forløb

  • Overslag og gennemgang af behandlingsplan
  • Grundig lokalbedøvelse og steril opdækning
  • Udførsel af kirurgisk indgreb
  • Kontrol og fjernelse af evt. suturer

Vi udfører følgende tandkirurgiske behandlinger

Alle typer implantatbehandlinger. Vi modtager henvisninger fra andre tandlæger og tandteknikere. Læs mere under implantatbehandling.

Knogleopbygning i forbindelse med implantatbehandling

Når man fjerner en eller flere tænder, forsvinder knoglen hurtigt. Skal der efterfølgende laves en implantatbehandling, er der ikke altid knogle nok. I så fald er vi i stand til at bygge ny knogle op. Vi bruger som regel en blanding af din egen og kunstig knogle. Ofte blandet med et stof kaldet A-PRF, som findes i dit eget blod.

Vi er en af de få klinikker i Danmark, som bruger A-PRF teknikken. A-PRF står for Advanced Platelet Rich Fibrin, som er de komponenter i blodet der tiltrækker nye blodkar, og på den måde opnår bedst mulig heling. Når vi bruger A-PRF tager vi en blodprøve på klinikken og behandler den i en centrifuge, som du måske kender det fra hospitalet. Vi samarbejder med en læge, når vi tager blodprøver. Læs mere om metoden her.

Parodontose kirurgi

Er dine tænder ramt af parodontose, kan det nogle gange være nødvendigt at foretage en parodontose operation for at få sygdommen under kontrol. Vores dygtige tandlæger Maria Boddum og Louise Ernst Schou står for alle parodontal kirurgiske behandlinger og er højt uddannede i dette.

Kirurgisk rodbehandling eller retrograd rodbehandling

Er en rodbehandling fejlet, og kan den ikke gøres bedre ved at lave en ny rodbehandling, så laves en retrograd rodbehandling. Det betyder, at man laver et lille kirurgisk indgreb, hvor rodspidsen og betændelsen fjernes. Herefter laves der en fyldning på selve rodspidsen. Kristian Illemann, som er højt uddannet i alle typer rodbehandling, udfører alle kirurgiske rodbehandlinger. Han anvender de bedste teknikker og materialer og arbejder med et kraftigt operationsmikroskop, som gør at han kan se selv de mindste detaljer. Succesraten på en retrograd rodbehandling er på ca. 85%.

Fjernelse af visdomstænder

Har en visdomstand gentagne gange givet problemer eller ligger den således, at risikoen for skade på nabotanden er stor, anbefaler vi ofte af få den fjernet.

Kosmetiske tandkødsoperationer

Et flot smil handler ikke kun om tænder, men også hvordan dit tandkød ser ud. Nogle gange er det nødvendigt at justere dit tandkødsniveau for at skabe symmetri og harmoni i dit smil. Kosmetiske tandkødsoperationer er som regel minimalt invasive og giver få gener bagefter.

Tandbehandling i høj kvalitet

Tryghed og professionalisme

Dedikeret behandlerteam