Din tandlæge i Randers
Rodbehandling
Rodbehandling er noget, mange frygter – men dette uden grund hos TandlægeCentret. Med den teknik vi bruger, er en rodbehandling helt smertefri i dag.
En rodbehandling er teknisk vanskelig at udføre med de krav, vi i dag stiller til proceduren. Alligevel har rodbehandlinger en succesrate på 85-95%.
Hos os er det ikke alle tandlæger, der udfører rodbehandlinger, da det er en specialiseret opgave, som kræver ekstra uddannelse og særligt udstyr. Alle rodbehandlinger bliver udført under kraftige operationsmikroskoper fra Carl Zeiss og med de absolut bedste udstyr og protokoller. Alt sammen for at sikre at din rodbehandling bliver lavet bedst muligt – første gang.
Typisk forløb
- Undersøgelse
- Røntgen
- Bedøvelse
- Rodbehandling
- Plastfyldning
- Krone efter observationsperiode
Hvad er en rodbehandling?
En rodbehandling er en fjernelse af det indvendige væv i en tand, populært kaldet tandnerven. Der er 1-4 rodkanaler, der skal udrenses – afhængig af hvilken tand, det drejer sig om. Man renser rodkanalerne med fine små instrumenter, og skyller grundigt med desinficerende væsker.
Det vigtige ved en rodbehandling er, at få fjernet så mange bakterier som muligt. Nogle gange kan en rodbehandling laves færdig på en gang, men har der været meget betændelse, eller er der komplicerede forhold, kan det kræve 2 eller flere besøg, inden rodbehandlingen kan laves helt færdig.
Hvorfor skal en tand rodbehandles?
En tand skal rodbehandles, hvis tandnerven er blevet inficeret med bakterier, eller hvis tanden har været udsat for et traume, hvilket kan medføre, at tandens nerve dør. Det sker oftest ved:
- at der et dybt cariesangreb (hul) i tanden
- at der er dybe revner i tanden fra gamle sølvfyldninger
- at nerven har taget skade efter fx et slag, tilslibning til en krone eller en dyb fyldning
Et behov for rodbehandling opdages ofte ved tandpine. Ved hjælp af en klinisk undersøgelse, røntgenbilleder og små tests af tænderne, finder vi frem til den problemgivende tand.
Nye veldokumenterede undersøgelser viser, at det er en langt større sundhedsrisiko at gå rundt med en ubehandlet rodspidsbetændelse, end tidligere antaget. Derfor er en behandling vigtig, selvom du ikke nødvendigvis mærker noget fra den problemgivende tand.
Behandlingen
Udføres en rodbehandling optimalt, og går alt planmæssigt er succesraten på ca. 85-95%. Lidt mindre hvis vi reviderer en eksisterende rodbehandling, eller hvis der er faktorer, som gør opgaven vanskelig.
Det betyder, at der altid er en lille risiko for, at der opstår en rodbetændelse med tiden, eller at en eksisterende rodbetændelse ikke heler op. En succesfuld rodbehandling er afhængig af det udførte arbejde, men også tandens mikroanatomi, dit immunforsvar og bakteriernes biologi.
Derfor er der ingen, som kan stille garanti på en rodbehandling, og heler tanden ikke som forventet, er der ikke garanti på behandlingen. Ligesom der ikke er 100% succesrate eller garanti på en behandling på de offentlige sygehuse. Forskellen er den, at behandling i det offentlige er betalt via skatten. Hos os er det politisk bestemt, at det er egenbetaling, og så opfatter mange det naturligvis ekstra ærgerligt, hvis en behandling ikke lykkes.
Vi modtager henvisninger fra tandklinikker i fra det meste af Jylland og har en af Danmarks førende eksperter på området hos os. Kristian Illemann, som også er aktiv kursusgiver på området, udfører de svære og komplicerede rodbehandlinger hos os.
Vores priser på rodbehandlinger ligger over gennemsnittet i Randers, men under gennemsnitsprisen i fx Århus, hvor der også findes henvisningstandlæger i rodbehandling. Du betaler for ekspertise, det bedste udstyr og protokoller samt god tid til opgaven. Alt sammen for at optimere prognosen for, at det går godt første gang, så du ikke skal igennem det igen, hvor prognosen altid er dårligere og prisen til sidst meget højere.
Når en tand er helet efter en rodbehandling, er det vigtigt, at tanden får en krone (i enkelte tilfælde er plast/plastkrone nok). Det er for at sikre, tanden er stærk nok og kan bevares mange år i fremtiden. Alt for mange tænder knækker og mistes efter en rodbehandling, hvis tanden ikke restaureres sufficient med en krone efterfølgende. Så er pengene for alvor spildt.
Alt dette snakker du med din tandlæge om og får skriftligt prisoverslag herpå.