Dagens åbningstider Klinik: 07.15 - 18.00Telefon: 07.45 - 16.00

Start året med et tandeftersyn – forebyggelse er ofte den bedste behandling.

Overvejer du tandregulering? Vi rådgiver gerne om mulighederne

Henvisningsklinik for private og kommunale klinikker

Antiresorptiv behandling

Vi tilbyder nu skånsom tandekstraktion til patienter i antiresorptiv behandling. Behandlingen planlægges med særlig omhu og i tæt dialog med patient og henvisende tandlæge eller læge.

392A2966-e1768222276341

Kir-DJ-APRF-1-scaled
Kir-A-PRF-membraner-roer-scaled

Tandfjernelse hos TandlægeCentret Randers

Retningslinjerne for tandfjernelse på patienter i antiresorptiv/knoglestyrkende behandling (bisfosfonat, denosumab) ændrer sig med jævne mellemrum, og det kan være uoverskueligt at handle på i en travl hverdag.

Tandlæge Dennis Johansen og kæbekirurg Jesper Bak tager imod henvisninger for fjernelse af tænder på patienter i aktiv eller tidligere lavdosis behandling. Tandfjernelsen udføres på en måde, der mindsker risikoen for postoperative komplikationer (herunder osteonekrose), og proceduren er den samme, som der bruges på de kæbekirurgiske afdelinger på sygehusene.

Tanden fjernes skånsomt, og der fjernes omhyggeligt granulationsvæv. Knoglen afglattes, og der sikres komplet slimhindelukning i to lag. Som en ekstra foranstaltning tager vi en blodprøve på patienten og anvender A-PRF (platelet rich fibrin), som øger helingspotentialet ved at styrke angiogenesen (dannelse af nye blodkar og herved ilt til området). Flere undersøgelser viser positive effekter af A-PRF i forhold til heling, selvom det ikke er fuldt udbredt på kæbekirurgiske klinikker endnu. Det tager lidt ekstra tid, men vi synes, det er dét værd for at optimere prognosen. 

Der administreres profylaktisk og postoperativ antibiotikakur. Patienten får tid til kontrol hos os fire uger efter indgrebet. Mange steder er kontroller overladt til henvisende tandlæge, men hos os tager vi os af den samlede behandling som en ekstra sikkerhed, og så du ikke skal bruge ulønnet tid på det.

Operation på patienter i antiresorptiv behandling (osteoporose):

Patienter i antiresorptiv behandling kræver særlige hensyn ved kirurgiske indgreb som tandfjernelse eller implantatbehandling.

Forløbet planlægges derfor nøje for at minimere risikoen for komplikationer og sikre optimal heling. Nedenfor finder du en praktisk oversigt over, hvordan du som henvisende tandlæge kan forberede patienten og sikre et smidigt forløb hos os:

  1. Typisk behandling hos egen læge
    • Tabletform (fx Alendronat)
    • Injektioner (fx Prolia)
  2. Antibiotikadækning hos os
    • Skal påbegyndes 2 dage før operation
    • Standard: Phenoxymethylpenicillin 800mg x 4 dagligt (forebyggende dosis)
    • Ved allergi: Clindamycin 300mg x 4 dagligt
  3. Prolia-behandling
    • Operation kan først udføres tidligst 3 måneder efter sidste injektion
    • Tidspunkt kan også lægges op til 5 måneder efter – næste injektion udskydes til opheling er sket
  4. Heling
    • Ofte suppleret med Platelet-Rich-Fibrin (PRF), udvundet fra blodprøve taget på klinikken under besøget
  5. Information & recept
    • Du må gerne informere patienterne om proceduren
    • Varighed af antiresorptiv behandling bør fremgå af henvisningen
  6. Opfølgning
    • Kontroltid 4–5 uger efter operation eller indtil tilfredsstillende heling
    • Tilbagevisning til dig
392A1929-scaled
392A2071
S6A2101-1
392A2939
392A2715-scaled
392A2757
392A3060
392A2227-scaled
S6A2602-1
392A2607
Tina-i-sterilen-format-kvadrat
Soeren-casemoede-format-34-1
392A2033
392A2831-scaled
Magda-i-sterilen-format-34