x
Vidste du at
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Accusamus amet animi, asperiores error facilis iusto laboriosam.
Åbningstider i påsken kl. 8-15. Telefonen er åbent fra kl. 8-14. God påske 🥚
Luk besked

Lider du af tandlægeskræk?

– vi tager hånd om dig og dine tænder

Rigtig mange af vores nye patienter fortæller os om tidligere dårlige oplevelser hos tandlægen. Oplevelser som kan udvikle sig til angst eller “tandlægeskræk”. Rigtig mange deler ikke deres angst med andre, da de synes det er tabubelagt og pinligt.

Mange er sure på dem selv over, at de har det sådan, mens den rationelle og fornuftige del af bevidstheden fortæller, “at det er noget pjat”. Men den dybere del af bevidstheden, der ikke glemmer fortidens ubehagelige oplevelser, og som er i nær kontakt med vores følelser, siger noget andet. Og følelser er svære at styre! Vi kender udfordringen og hjælper dig gennem behandlingen – i dit tempo.

Ring og bestil en tid
Ring på tlf. 86 42 37 55
godkendt
Er du ny patient?
Kom godt igang hos os
Typisk forløb med tandlægeskræk
  • Snak om forventninger samt hvordan vi kan hjælpe dig
  • Overslag og behandlingsplan
  • Smertefri behandling af det der evt. skal laves – og i det tempo du kan være med til
  • Regelmæssige eftersyn og tandrensninger

 

Tand
Tandbehandling i høj kvalitet
Tryghed og professionalisme
Dedikeret behandlerteam
Hvad er tandlægeskræk?

Veldokumenterede undersøgelser viser, at tandlægeskræk ofte er forbundet med nedsat livskvalitet, lavere selvværd, dårligere tandsundhed og som følge af det dårligere helbred generelt. Så det er vigtigt at få behandlet din tandlægeskræk, og vi har stor erfaring i at behandle folk med tandlægeskræk.

Vi tager dig seriøst, når du fortæller om din angst for at komme til tandlæge, og vi modtager henvisninger fra rigtig mange patienter, som vi har hjulpet af med deres angst. En stor hjælp er at fortælle os om din angst, allerede når du bestiller tiden, da vi så er forberedte og sætter nok tid af til en god samtale. Det er vigtigt, at vi ved hvor din angst stammer fra, og hvad der udløser den, hvis du er klar over det. Det er dog ikke alle, der kan sætte ord på, hvad de er bange for. Fortæl os gerne hvad vi kan gøre for, at dit besøg hos os bliver så godt som muligt.

Vi åbner igen i morgen:
Klinik: 07:15 - 19:00
Telefon: 07:30 - 16:00
Kontakt os
Du kan ringe til os på:
Bestil tid her
Få hjælp til tandlægeskræk

Det hele starter med, at du bestiller en tid. Og det er for mange lettere sagt en gjort. Ring og få en snak med vores søde piger i receptionen, send en mail, eller benyt vores online booking.

Når tiden for dit besøg nærmer sig, vil du sikkert begynde ubevidst at lede efter undskyldninger for at ringe afbud. Men her er det vigtigt, at du holder fast i din tid. Både for dig selv, da mange oplever at det bliver sværere og sværere at møde op hos os, og undskyldningerne for at melde afbud bliver flere og flere. Og selvfølgelig også af respekt for os, som gerne vil hjælpe dig til en god oplevelse og derved sætter god tid af til dit besøg. Det gør os ekstra følsomme overfor afbud.

Når du kommer på klinikken, vil vi tage en god snak med dig. Både om din angst – men også om dine forventninger til os. Herefter vil vi lave en undersøgelse og til sidst snakke om en behandlingsplan, hvad det koster og hvordan du nemmest kommer igennem behandlingen.

Mange føler det herefter som en kæmpe lettelse, da der er gjort mange tanker om hvor omfattende og dyrt, det garanteret ville blive. Og ofte viser det sig ikke at være tilfældet. Vi skræddersyer en plan til dig både økonomisk, men også i forhold hvordan du får behandlingen udført bedst muligt og over hvor lang tid.

Når du skal igang med selve behandlingen, har vi god erfaring med følgende (afhængigt af hvad du er bange for og dine ønsker generelt):

  • Sedering under behandling. Mange savner de tider, hvor vi brugte lattergas. I dag bruger vi en type vågen sedering, der virker stort set ligesom lattergas. Vi har stor erfaring i at gennemføre behandling på patienter med tandlægeskræk, der ellers troede de skulle i fuld narkose, på denne måde. Det er både billigere og med meget færre risici.
  • Smertefri behandling. Det må ikke gøre ondt at få tandbehandling! Vi er rigtig gode til at lægge bedøvelse og bruger overfladebedøvelse først, hvis du ønsker det. Så mærker man stort set ikke noget til selve bedøvelsen.
  • Vi har fjernsyn i loftet i alle behandlingsrum, som hjælper dig til at tænke på noget andet, og så tiden går hurtigere.
  • Ønsker du musik under behandlingen, kan du tage din egen musik med. Det hjælper, hvis man er bange for lydene.
  • Vi forklarer, hvad vi laver, hvis du ønsker det. Mange føler, at de mister kontrollen under behandling, hvilket kan forværre ens tandlægeangst. God information, ro og tålmodighed hjælper rigtig mange. Og så fornemmelsen af at være i gode hænder, hvilket vi kan garantere, at du er!

Større rekonstruktioner

Vi har hjulpet rigtig mange, som har haft en periode hvor tænderne ikke er blevet prioriteret, og der er opstået behov for en større genopbygning. Det kan være, at man mangler tænder, begynder at tygge dårligt, eller at man er ked af at vise sine tænder.

I TandlægeCentret er vi højt uddannede i at lave grundige behandlingsplaner, der tager højde for bl.a.:

  • Sundt tandkød og knogle samt sunde tænder. Det hele starter her. Evt. paradentose og betændelsestilstande samt huller i tænderne skal behandles og være under kontrol. Ellers er “fundamentet” for videre behandling ikke i orden.
  • Det er vigtigt, at det nye bid konstrueres, så det både føles godt – men også resulterer i en langtidsholdbar behandling. Hvis dine kæbeled, tyggemuskler og tænder ikke er i balance, opstår der problemer, der efterfølgende er vanskelige at rette op på.
  • Æstetik. Når du vælger at få lavet dine tænder, skal de også se flotte og naturlige ud. Du kan læse mere under afsnittet “kosmetisk tandbehandling”.
  • De bedste materialer. Uanset hvad din behandlingsplan indeholder, kan du være sikker på, at vi bruger de bedste materialer og de mest moderne teknikker.
briller
Ny patient?
Du er velkommen som ny patient i Tandlægecentret.
Kontakt os
godkendt
Randers Tandregulering
Overvejer du tandregulering?
Læs mere
gris
Finansiering
Finansier din tandbehandling hos TandlægeCentret i samarbejde med DENTI.
Læs mere
Hjertehaand
Anmeldelser
Patienter hos TandlægeCentret giver 4,9 ud af 5 stjerner.
Læs anmeldelser