Din tandlæge i Randers
Tandkrone
Få en stærk og funktionel løsning med kroner som er meget naturtro. En krone er den stærkeste og flotteste løsning, der kan laves til en tand.
I TandlægeCentret er vi højt uddannede indenfor behandlinger med kroner, facader og broer og anvender kun de bedste kvalitetsmaterialer. Uanset om det er en enkelt krone, en kosmetisk facadebehandling, eller en større rekonstruktion.
Vi er konkurrencedygtige på prisen på kroner og facader – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Nogle markedsfører sig med meget billige kroner, men nævner desværre ikke, at prisen ikke inkluderer en midlertidig krone samt påsætningen af den endelige krone. Hos os er en kronepris altid inklusiv en midlertidig plastkrone samt fastgørelse (cementering) af den endelige krone.
Typisk forløb
- Overslag og gennemgang af behandlingsplan
- Bedøvelse, justering af tand der skal have krone, aftryk og midlertidig plastkrone
- Fremstilling på laboratorie
- Påsætning af krone ca. 2-3 uger efter
Hvad er en tandkrone?
En krone er en laboratoriefremstillet skal, som omslutter tanden. En krone gør tanden stærkere og som regel også flottere, da man kan lave kroner, som er meget naturtro. I dag laves flere og flere kroner ud fra moderne computerteknologi (CAD/CAM), en teknologi vi er godt inde i, så vi kan vælge det rigtige materiale og laboratorium ud fra præcis dit behov.
Du slipper for de traditionelle aftryk, som mange finder generende. For vi anvender den nyeste computerteknologi med Trios scanner, fra det prisvindende danske firma 3Shape, til digitale aftryk af dine tænder og fremstilling af kroner og broer. Vores tandlæger kan sammen med teknikeren analysere dit tandsæt på computer og på den måde fremstille præcise, smukke og stærke nye tænder til dig.
Hvornår er der behov for en tandkrone?
- Ved rodbehandlede tænder. En rodbehandlet tand ”tørrer ud” og bliver meget skrøbelig. Uden en krone er risikoen for fraktur ret stor. I værste tilfælde mistes tanden.
- Ved generelt slid. Kroner bruges til at bygge ”et nyt bid” op, hvis tænderne er meget slidte og ødelagte. Behandlingen kan planlægges vha. gipsmodeller og computerteknologi, så den kan udføres forudsigeligt, med et kosmetisk flot resultat, samt en rigtig god tyggefunktion.
- Hvis du skal have et nyt smil. Her bruger vi som regel rene porcelænskroner, da de kan fremstilles meget naturtro, og overgangen mellem krone og tand kan laves næsten usynlig. Misfarvede, misdannede, slidte eller tænder med huller (caries) kan komme til at se nye og flotte ud med porcelænskroner.