Din tandlæge i Randers
Tandregulering
Vi kombinerer det kosmetiske med det funktionelle, så du opnår en stabil og komfortabel tyggefunktion sammen med et flot smil.
Tænder kan rettes hele livet
Randers Tandregulering er en underafdeling af TandlægeCentret Randers. Vi oplever en stigende efterspørgsel på tandregulering fra mennesker i alle aldre – børn og unge der er afvist i kommunalt regi, voksne der aldrig fik rettet tænderne, og ældre der gerne vil have et smukkere smil.
Mange børn og unge bliver afvist i det kommunale tilbud, da deres tandstillingsproblemer er af primært kosmetisk karakter og dermed ikke dækkes. Andre voksne henvender sig, fordi en forkert tandstilling over tid har ført til slid og ubehag – eller blot fordi de aldrig har haft lyst til at smile for alvor.
Vi kombinerer det kosmetiske med det funktionelle, så du – udover et flot smil – opnår et stabilt og komfortabelt bid. Alle tandreguleringer udføres af specialtandlæger i tæt samarbejde med klinikkens øvrige tandlæger.
Vores specialtandlæger Johan og Troels fortæller om tandregulering.
Hvad betyder specialtandlæge i ortodonti?
- Beskyttet titel – kun rigtige bøjletandlæger må bruge den
- 5 + 3 års universitetsuddannelse
- Arbejder udelukkende med tandregulering
- Garanti for højest mulige faglighed og tryghed i bøjlebehandlinger
Mange almindelige tandlæger tilbyder i dag behandling med Invisalign og andre gennemsigtige skinner. Dette kan fungere godt ved simple behandlinger – men er behandlingen mere kompleks, giver specialistuddannelsen en afgørende forskel i planlægning og udførelse. Hos TandlægeCentret udføres alle tandreguleringsbehandlinger af specialtandlæger. Du får én fast bøjletandlæge, som følger dig hele vejen.
Årsager til tandregulering
Tandregulering handler ikke kun om et pænt smil. En forkert tandstilling kan over tid føre til skævt slid på tænderne, tyggebesvær, muskelspændinger og problemer med at holde tænderne rene. Her er de typiske årsager til at overveje en bøjlebehandling.
Kosmetiske årsager
- Trangstillede (tætsiddende eller overlappende) tænder
- Mellemrum imellem tænder
- Overbid eller underbid
- Asymmetri
- Uhensigtsmæssig fordeling af tænder forud for behandling med plast eller keramik
Funktionelle årsager
- Kippede tænder forud for brobehandling
- Pladsmangel forud for implantatbehandling
- Tygge- og afbidningsfunktion
- Skævt slid på tænderne
- Tvangsføringer, der kan give muskelspændinger og hovedpine
- Besværligt renhold ved trangstillede tænder og dermed risiko for tandkødsbetændelse
Voksne, der endelig får rettet deres tænder og får deres drømmesmil, ærgrer sig altid over, de ikke fik det gjort for mange år siden. Mange har brugt årevis på at skjule deres smil.
Alle fremhævede punkter ovenfor kan vores specialtandlæger påvirke med tandregulering – og vi kombinerer altid det kosmetiske med det funktionelle.
Typisk forløb fra start til slut
Varigheden af en tandregulering kan variere fra 3 måneder til 3 år afhængig af behandlingens omfang. Kvalitet tager tid.
Skal der foretages behandling hos din egen tandlæge inden opstart – fx tandrensning, fyldninger eller fjernelse af tænder – koordinerer vi det gerne med dem.
- Indledende konsultation med snak om ønsker og forventninger samt grundig undersøgelse, optagelse af journal og gennemgang af behandlingsmuligheder (herunder bøjletyper, tidshorisont og prisestimat)
- Optagelse af studiemateriale: kliniske fotos, røntgen og digital 3D-scanning af tænderne
- Udarbejdelse af behandlingsplan, som fremsendes til underskrift. Regningen betales i rater efter aftale
- Eventuel forudgående behandling hos din sædvanlige tandlæge afsluttes
- Opstart – den valgte tandbøjle monteres
- Regelmæssige kontroller og justeringer hver 4–6 uge under forløbet
- Afslutning – bøjlen fjernes og tænderne poleres. Du får holdebøjle på (tråd bagpå fortænderne og aftagelig plastikskinne)
- 1,5 års retentionsforløb med planlagte kontrolbesøg
Forskellige bøjletyper
Der findes forskellige bøjletyper til tandregulering, og valget afhænger af din tandstilling, dine ønsker og din hverdag. Herunder kan du læse om de to primære muligheder – Invisalign og faste tandbøjler – samt om den retainer, der fastholder resultatet efter endt behandling. Din specialtandlæge gennemgår mulighederne med dig til konsultationen og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til netop dig.
Invisalign
- Moderne, digitalt styret behandling
- Gennemsigtige, aftagelige skinner
- Komfortabelt og næsten usynligt
Invisalign er det ypperste inden for gruppen af Clear Aligners – næsten usynlige, gennemsigtige skinner. Behandlingen planlægges digitalt via en 3D-scanning af dine tænder, og der 3D-printes en serie skinner, som i små og sikre trin flytter dine tænder på plads. Du skifter typisk skinne hver en til to uger, og du får en visuel præsentation af det forventede resultat, inden behandlingen sættes i gang.
Fordele
- Diskret løsning – du kan smile uhæmmet under behandlingen
- Skinnerne er aftagelige så du kan spise og drikke som sædvanligt
- Nemmere mundhygiejne end med faste bøjler
- Færre justeringsbesøg
Ulemper
- Kræver stor disciplin at bruge skinnerne konsekvent
- Glemmer du at bruge skinnerne, udebliver effekten
- Dyrere i indkøb end faste bøjler
- Skinnerne kan gå i stykker
Faste tandbøjler
- Fast apparatur der arbejder hele tiden – uden du behøver tænke over det
- Sidder fast – kræver ingen disciplin af dig
- Kan behandle mere komplekse tandstillinger end skinner
Fast apparatur består af de klassiske, små beslag (brackets), der limes fast på tænderne med en tynd metaltråd imellem. Tråden har en metalhukommelse og retter sig gradvist ud til sin oprindelige form, hvorved den trækker tænderne med sig. Brackets og bue kan være metalfarvede – den billigste løsning – eller i tandfarvet, keramisk materiale, som gør apparaturet mere diskret. Materialerne er lidt dyrere, men kan præcis det samme.
Fordele
- Apparaturet sider fast – du glemmer ikke at bruge bøjlen
- Billigere end andre løsninger
- Mere kan rettes med faste tandbøjler
Ulemper
- Mere besværligt aog tidskrævende at børste tænderne
- Det er synligt, at tænderne rettes
- Flere justeringer hos tandlægen
Retainer
Fastholdelse efter behandlingen
Dine tænder vil typisk forsøge at flytte sig tilbage til udgangspunktet efter endt behandling. Det er derfor nødvendigt med livslang fastholdelse – retention. En retainer kan være en fastlimet wire på bagsiden af fortænderne eller en aftagelig plastikskinne.
De første 6 måneder bæres skinnen hele døgnet, herefter til natbrug. Du tilknyttes klinikken i et 1,5 års retentionsforløb efter afsluttet behandling.
Forholdsregler og risici
Der er få risici forbundet med tandretning – selvfølgelig afhængig af, hvor omfattende behandlingen er. Du vil blive grundigt informeret om generelle og individuelle risici inden opstart.
Noget af det vigtigste under din behandling er, at du er omhyggelig med din mundhygiejne. Specielt med fast apparatur er det svært at holde tænderne rene, og du skal forvente at bruge ekstra tid. Alternativt er der risiko for tandkødsbetændelse og huller i tænderne. Med Invisalign-skinner fjernes skinnen nemt inden tandbørstning, hvilket gør det væsentligt nemmere.
Priser for tandregulering
- Indledende ortodontisk konsultation og undersøgelse 950 kr.
- Tandregulering med fast apparatur 10.000–55.000 kr.
- Tillæg for tandfarvede låse / hvide buer, pr. kæbe 3.000 kr.
- Tandregulering med Invisalign 18.000–55.000 kr.
- Ny retentionstråd 4.000 kr.
- Ny retentionsskinne 2.500 kr.
OBS! Regningen betales i rater efter aftale. Det samlede overslag udarbejdes ud fra estimeret tidsforbrug.
Er tandregulering noget for dig?
Et ønske om tandregulering er ofte fulgt af en række spørgsmål og til tider bekymringer. Ring og book en tid til konsultation hos en af vores dygtige specialtandlæger – eller udfyld formularen herunder, og vi vil forsøge at svare så grundigt som muligt.
Dagens åbningstider

